torsdag den 13. november 2014

Er du frisk på kreative kurser? Projektmappekursus og taskekursus

Allerede på lørdag den 15. november holder jeg kursus i projektmapper. Der er få pladser tilbage, så tilmeld dig hurtigt og vær med til en kreativ dag.

Du kan lave mappen præcis så den passer til dine projekter, om det er til syning, strikketøj eller tegning. Måske har du en helt speciel idé, så kan du få hjælp til at sy den som du vil have den.

Projektmapper til din hobby, lavet af et ringbind og patchworkstof
Kurset foregår hos Den Lille Lade i Ejstrupholm og starter kl. 9.00 - 17.00. Der vil være en let frokost og kaffe/the på kanden. Du medbringer egen symaskine og et A4/A5 ringbind, alt efter hvilken størrelse du vil lave. Alle andre materialer kan købes i butikken - der gives 15% rabat på alle stoffer.

Pris pr. person for Projektmappe kurset inkl. frokost og kaffe/the kr. 350,-

Taskekursus holder jeg ugen efter, lørdag den 22. november fra kl. 9.00 - 17.00. Der er få pladser tilbage, så tilmeld dig hurtigt og vær med til en kreativ dag.

Taskekursus hos Den Lille Lade
Du kan vælge mellem flere forskellige modeller og sætte dit helt eget præg på tasken.

Du skal have din egen symaskine med, og har du noget stof hjemme, et broderi eller andet som du vil have syet på tasken, kan du medbringe det. Så vil jeg hjælpe dig med at få lavet den bedste løsning til din idé. Der gives 15% rabat på stoffer i butikken denne dag til kursisterne.

Du vælger selv hvilken taske du vil sy og jeg gennemgår de forskellige teknikker der bruges og du får individuel hjælp under hele kurset.

Du får en let frokost samt kaffe/the med i kursusprisen.

Pris pr. person for Taskekurset inkl. frokost og kaffe/the kr. 350,- 

Kontakt mig for yderligere informationer 

og tilmelding på mobil 22 90 68 17

torsdag den 19. juni 2014

Invitation til Quilt In Public Day

Husk at det er nu på lørdag der er Quilt in Public Day.

Alle er velkommen, det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men vil du gerne have frokost eller aftensmad skal du lige bestille det senest fredag, så laver jeg det gerne til dig.

Glæder mig til at se dig!

OBS! Der gives 20% rabat på patchwork stoffer denne dag - gælder ikke fatquaters og allerede nedsatte stoffer. Mindste salg er 1/2 meter.

H


fredag den 14. marts 2014

Håndarbejdsmesse i Middelfart

I denne weekend fra den 14. til 16. marts er Den Lille Lade at træffe på messen i Middelfart "I tråd med tiden".

Vi har mange spændende mønstre, stoffer og tasker med samt nogle flotte tæpper.

Messen har åben kl. 9-17 fredag/lørdag og fra kl. 9-16 søndag.

Vi holder til i hal B, i stand nr. 109 lige ved indgangen til hal C.

Håber vi ses!


fredag den 28. februar 2014

Taske- og projektmappe kursus - få pladser!

Har du lyst til at lære at sy tasker eller projektmapper lørdag den 8. marts fra kl. 9.30 til kl. 16.30?

Der er stadig få pladser tilbage på dette kombineret kursus, hvor du selv vælger hvad du vil sy.

Vil du sy en taske er der forskellige mønstre at vælge i mellem. Du vælger lige præcis den model du syntes bedst om og får vejledning under hele kurset.


Du kan også vælge at sy en projektmappe, hvor du selv bestemmer hvordan den skal indrettes. Medbring et ringbind med bred ryg i enten A4 eller mindre.

Du skal selv medbringe symaskine, men alle materialer kan købes i butikken, undtagen ringbind, hvis du skal sy projektmappe.

Kurset koster kr. 350,-- inkl. kaffe og frokost.

Der gives altid 15% rabat på stoffer når du deltager i kursus hos Den Lille Lade.

Skriv til info@denlillelade.dk eller ring til Ragnhild på mobil 22 90 68 17 for yderligere information og tilmelding.

lørdag den 11. januar 2014

God weekend

God weekend til jer, 
Det er som juleaften, når pakkerne kommer med nye stoffer, lørdagen er brugt på at kikke på stofferne, hvad skal vi så igang med, hvad kan de bruges til.
Nye stoffer Kaffe Fassett
Super flotte stoffer fra P&B Textiles, der manglede desværre lidt til serien, Jeg kan ikke vente på det, man ved aldrig om det kommer,

Et sjovt Kaffe stof :-)



Ellers går søndag og mandag på Tekstil messe i Vejle  


torsdag den 9. januar 2014

Nyt kreativt kursusprogram

Så er julen vel overstået og alting starter igen efter nogle dejlige fridage.

Noget af julen er gået med at tænke på nye kurser og i foråret har jeg to spændende kurser hvor du kan lære at sy en meget brugbar projektmappe.

Du bestemmer selv indretningen af mappen, da vi syr forskellige blade til den, så den kan bruges til lige netop dine projekter  - uanset om det er til patchwork eller til andre kreative projekter.

Udgangspunktet er et ringbind, så medbring et i den størrelse du ønsker. Jo bredere ringbind, jo flere sider kan der være med din egen indretning.

Der er planlagt to kurser i foråret, søndag den 4. april og onsdag den 23. april.

Begge kurser starter kl. 9.00 og slutter kl.17.00.

Prisen for kurset er 350,-- kr. og er inkl. kaffe og frokost.

Desuden har vi taskekurser og der er sædvanen tro patchwork café hver tirsdag. Som noget nyt starter vi også patchwork cafe om torsdagen fra kl. 13.00 - 16.00. Alle er velkommen til at sy enten i hånden eller på maskine. Du skal selv have symaskine med. Du kan også få hjælp til igangværende projekter eller til at starte nye op.

Kig på kursusplanen og følg med i hvilke kurser der afholdes. Der bliver også løbende oprettet nye kurser, hvis der er efterspørgsel. I kan også som gruppe få lavet et special kursus med lige præcis det indhold I har behov for.

Jeg glæder mig til at modtage jer i tekstilværkstedet hos Den Lille Lade.